Et uddrag fra digtsamlingen: "Tidens uven", Tiderne Skifter, 1997.

Tidens uven : uddrag

1.
I dag er jeg tidens uven,
den skubber mig op mod vinden,
den er ubønhørlig,
gør mine læber tørre,
min krop tungere og tørstigere,
vejene uendelige,
nætterne lange,
drømmene sure.

2.
Det sagde vist engang min mormor.

3.
Sådan er jeg også tidens uven i dag.
Den gør mig forvirret
og træt.
Men med min umættelige længsel
kaster jeg mig ud i den,
finder min elskede,
holder hende i hånden,
jeg vil bortføre hende,
men i samme nu forvandler hun sig
til en snebold.
Jeg indånder duften af den,
mens den smelter i mine hænder.
Jeg holder den ud fra min krop
og ser den sidste dråbe
forsvinde mellem fingrene på mig.